Analyser

Diskursanalyse

Til vores diskursanalyse har vi valgt at kigge på, hvordan SPOT Festival er blevet dækket tidligere år. Vi har bevidst valgt at gå et enkelt år tilbage og ikke længere, fordi vi mener, at det vil være mere tilsvarende i forhold til nutidens sociale medier og de platforme der bliver brugt i dag. På den måde bliver det gjort muligt at drage konstruktive paralleller til dækningen af dette års festival.

Vores analyse bliver baseret på dr.dk’s spotfestival.dk’s dækning af sidste års begivenhed.

Vi har taget udgangspunkt i Ejvind Hansens guide med punkter, der udformer en diskursanalyse.

Kategoriseringer er benævnelser på ting, personer eller situationer. De skal bruges til at rette opmærksomheden hen på noget bestemt.

Præsuppositioner er alt det underforståede. Det usagte der ligger mellem linjerne. Her er det altså muligt at analysere sig frem til det implicite i et udsagn, der så kan åbne op for en ny vinkel på sagen.

Modstillinger er en form for ”os” vs. ”dem”. Det er altså to modsætninger der mødes. Med andre ord er det de gode mod de onde.

Metaforer er med til gøre sproget mere farverigt og få alle sanserne involveret hos læseren. Forskellige fænomener bliver koblet sammen i nogle sammenhænge, der normalt ikke finder sted.

Overordnet narrativ bygger på, om der er tale om en tragedie eller en succes. Og ud fra dette, hvem er så helte og hvem er skurke?

Diskurser i DR’s og SPOT’s dækning af SPOT Festival 2013:

Kategoriseringer:

Christian Hjelm bliver kaldt en rutineret debutant, hvor der refereres til at det er første gang, at han spiller alene på SPOT uden sit band Figurines.

Vinnie Who bliver kaldt Discoprinsen, og her refereres der til hans musik og succes.

Stine Bramsen bliver betegnet som en stjerne pga. stor succes i udlandet med Alphabeat.

Asgeir Trausti bliver betegnet som en indadvendt islænndig, fordi han var meget fåmælt på scenen i musikhuset.

Præsuppositioner:

SPOT Festivals leder Gunnar Madsen siger, at der har været påfaldende god plads til at bevæge sig rundt på årets udgave af SPOT Festival. Med andre ord siger han, at det er en overraskelse, at der har været få festivalgæster.

Modstillinger:

I artiklen “Plads til begejstring” på SPOTs egen hjemmeside, bliver opstillet en modstilling, hvor folkene bag SPOT vs. de billetter der manglede at blive solgt. Til trods for dette er folkene bag SPOT stadig glade og begejstrede for, hvad de vurderer som en god SPOT Festival anno 2013.

Metaforer:

Dækningen er spækket med metaforer. Sandsynligvis for at gøre sproget mere levende, således at de personer, der følger dækningen, kan få fornemmelsen af at være der selv. Her er nogle eksempler:

…der tog publikum helt ind i hjertet på Marie Key…

…skabte en intensitet i salen, der var så tyk, at man kunne skære i den.

…og heller ikke her var der slinger i valsen.

…med deres spacepop sat kurs mod stjernerne.

…der fik rumskibet til at lette…

…har han fået nye fans i den hjemlige andedam.

…forventede et festfyrværkeri…

Den rutinerede musikræv…

…giver den gas med sveddryppende tempo…

Og det fortsætter stort set over hele linjen.

Overordnet narrativ:

Narrativet er succes og positivitet. Det er tydeligt, at stemningen skal være god, og dette skyldes sandsynligvis, at dækningen er en service, der ikke ønsker at skræmme modtageren væk. Derudover er SPOT Festivalen et arrangement, der har til formål at fremhæve og promovere ukendte kunstnere, der gerne vil i rampelyset. Derfor er det et meget elskværdigt arrangement, der ikke lægger op til kritiske indfald. En anden sidebemærkning kan også være, at kunstnerne spiller uden økonomisk fortjeneste, og på den måde er det en form for ‘tjeneste’ de tilbyder. Med andre ord, er der ikke nogen skurke, der er kun de gode.

Konklusion:

Det er alment kendt, at SPOT Festivalen er til for at promovere ukendte kunstnere. Derfor er der også meget fokus på den gode stemning, hvor man ikke peger fingre af den nye dreng i klassen, men derimod hylder musikken og sammenholdet. Af samme grund er det vores hensigt at forholde os objektivt til festivalen, og skabe en positiv atmosfære for modtageren.

Argumentanalyse

Vores argumentanalyse udspringer af Toulmins model.

Påstand: Instagram har et potentiale, der ikke før er blevet udnyttet i forbindelse med SPOT.

Belæg: Ifølge arrangørerne hos SPOT, har Twitter og Facebook været prioriteret højere end instagram.

Hjemmel: Når instagramprofilen har været negligeret, kan der næsten kun ske en fremgang.

Gendrivelse: Måske er instagram blevet overset med vilje, fordi erfaringer har vist, at det er den svageste platform.

Belæg 2: SPOTs instagram har ved SPOT14s opstart ‘kun’ 490 følgere, hvorimod Facebook-siden har over 14.000 tilkendegivelser. Twitter har over 3.000 følgere.

Hjemmel: Interessen for SPOT er tilstede, så det bør være muligt at hente nogle af følgerne fra de andre platforme over til instagram.

Gendrivelse: Det er ikke sikkert, at instagram har en popularitet blandt brugerne, der kan bære samme antal følgere som de øvrige platforme.

Belæg 3: Instagram er næsten på højde med Twitter i forhold til antallet af danske brugere (dette viser tal fra brugerundersøgelser).

Hjemmel: Hvis interessen for SPOT og instagram er der, bør det være muligt at smelte forholdet sammen, så der kommer flere følgere.

Gendrivelse: Igen er det ikke sikkert, at instagram-brugernes ønsker med platformen passer ind i det SPOT tilbyder.

 

Påstand: Det er nemmere at nå ud til flere brugere med instagram end facebook (procentvis i forhold til antallet af følgere).

Belæg: I modsætning til facebook, så er instagram udstyret med en algoritme, der kun sorterer posts efter hvor nye de er, så de nyeste posts er i toppen. Facebook derimod har valgt at bruge en algoritme der hedder ”Last Actor”. Det går i al sin enkelhed ud på, at brugerens 50 seneste handlinger på facebook dikterer, hvilke posts der bliver vist.

Hjemmel: Når facebook vælger, at sortere i de posts der bliver vist, betyder det også, at noget bliver frasorteret, og dermed kommer dette ikke ud til brugeren.

Gendrivelse: Det er sandsynligt, at facebook frasorterer alt det ligegyldige, og dermed står tilbage med det brugeren gerne vil se.

Belæg 2: Instagram er mere ‘rent’ og strømlinet, hvor det udelukkende er de kvadratiske billeder der bliver vist.

Hjemmel: Med et bedre overblik og en profil uden ligegyldige posts fra facebook-venner, burde hver enkel post være mere synlig.

Gendrivelse: Man kan sige at der er en risiko for at brugeren stirrer sig blind på posts på instagram, fordi de kan ende op med at ligne hinanden.

Belæg 3: Flere brugerundersøgelser viser, at facebook er på retræte, og flere hopper over til de andre platforme.

Hjemmel: Hvis interessen for facebook er dalende, så er kan det godt skabe en kædereaktion, fordi interaktionen mellem brugerne er så vigtig.

Gendrivelse: Facebook er stadig kæmpestor, så det er ikke sikkert, at nogle små ændringer kommer til at have en større betydning.

Målgruppeanalyse

Fordi vi har beskæftiget os med et live-event, er det klart, at hovedparten af vores målgruppe er festivalgængerne. Denne gruppe er vores førsteprioritet.

Målgruppen er musikinteresserede, der har en instagramprofil. Vores instagramprofil bør derfor have stor interesse, for den målgruppe vi sigter efter. Dette skyldes, at vi inden for et meget konkret område kan levere billeder og videoer, der rammer målgruppens interessefelt. Det er især bemærkelsesværdigt for målgruppen, fordi vi viderefører informationer/oplevelser, som modtageren enten ikke har adgang til (backstage) eller ikke har fysisk mulighed for at opleve (det stramme musikprogram).

Vurderet ud fra Gallups Kompas Segmenter, rammer vores målgruppe de moderne fællesskabsorienterede. De beskrives som kulturkonsumenterne, der i deres fritid er storforbrugere af kulturelle tilbud, bl.a. kunst, film og musik. Derudover er de hyppige brugere af internettet, hvor de primært fokuserer på nyheder og underholdnings- og kultur-tilbud. Der skal også nævnes, at aldersgruppen ligger 20-49 år inden for dette segment.

De nedprioriterede målgrupper er folk, der ikke er festivaldeltagere, men alligevel har en interesse i at følge med i, hvad der foregår inden for kultur. Man kan sige, at vi fokuserede mest på denne målgruppe i opstartsfasen, hvor vi hovedsagligt promoverede SPOT Festivalen via instagram. Efterfølgende har hovedfokus ligget hos festivalgængerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *