Overordnet refleksion

SPOT Festival 2014: To dage, 20 journalistsstuderende og video på Instagram:

–       En tredobling af følgere

–        Et hashtag benyttet mere end 2400 gange

–       Et like-gennemsnit på 52,5 pr. opslag

 Hvorfor Instagram og video?

Valget faldt hurtigt på Instagram som platform for vores dækning af SPOT. Festivalen er et socialt og meget visuelt event, så en billeddækning på dette sociale medie var ideelt. Vi har haft et mantra, der hed, at hvis du fulgte SPOT på Instagram, så gik du ikke glip af noget. Så der var et krav om, at vi skulle dække så meget som muligt og så hurtigt som muligt. SPOT har en Facebookside og en Twitterprofil, der kører ganske udmærket, men deres Instagram-profil havde de ikke gjort det helt store ved. Da vi overtog profilen var den på 490 følgere.

I dag er der over 1.700 følgere på vores profil .

I juni 2013 blev det muligt at uploade video på Instagram. Maxlængden på klippene er i dag på 15 sekunder, og efter valget var faldet på Instagram som platform, så blev vi ret tændte på videomediet. For i stedet for at beskrive et billede med en lang billedtekst, så kunne vi lave en video, hvor der var plads til flere indtryk og derved mindske billedteksten. Og så var der jo selvfølgelig også den journalistiske udfordring i, om man kunne levere indhold på under 15 sekunder, uden at det blev for tyndt.

Video falder også mere i øjnene, når du kører ned over dit eget instagram-feed. Der er dog nogen, der ikke har den seneste opdatering af Instagram, så de kan ikke afspille video (fandt vi ud af), og vi talte også om, at det måske var nemmere at se på et billede, når man sad i en bus eller i blandt andre, end det var at afspille en video med lyd. Så der kom også billeder op på sitet. Kun de bedste, da vi virkelig kunne mærke, at det var de gode billeder, der blev anerkendt.

Til trods for Instagrams mange filtre og redigeringsmuligheder, der gør alle os amatører til fotografer, så kan man stadig godt se, når et billede er taget af en professionel fotograf, som f.eks Michael Simpson-, Rainbow Panorama- og GoGo Berlin-billedet på vores profil. Det træk langt flere likes end de andre billeder, som vi selv tog.  Men vores hovedfokus lå på videodelen, da vi mener, at det giver en langt bedre fornemmelse af hele festivalstemningen end et billede. Desværre tager det lidt længere tid at producere og redigere en video, men dertil havde vi forproduceret videoer og kunne supplere med billeder under ventetiden.

 

I forhold til de andre festivaler på Instagram:

SPOT Festival budgetterede i år med 3.000 solgte billetter – Deres Instagram-profil har i skrivende stund 1.710 følgere.

SmukFest havde sidste år 44.000 gæster med billet – Deres Instagram-profil har i skrivende stund 2.454 følgere.

NorthSide budgetterede sidste år med 25.000 solgte billetter – Deres Instagram-profil har i skrivende stund 3.488 følgere.

Roskilde Festival solgte sidste år 75.000 billetter – Deres Instagram-profil har i skrivende stund 15.000 følgere.

I forhold til hvor lille et budget og billetsalg SPOT har, så har vi formået og optimere deres profil på Instagram til et niveau, hvor der ikke er langt til f. eks. SmukFest, hvis billetsalg er 10 gange så stort som SPOT.

 

Promovering af siden og SMO:

Da vores hovedfokus lå på Instagram, og da der er tale om en livedækning, havde vi fra start gjort os bevidste om, at vi ville forsøge at optimere vores site via de sociale medier. Det går langt hurtigere end SEO og når det netop handler om at dele sine oplevelser på SPOT, så er de sociale medier det helt rigtige værktøj.

SPOT havde dog en ret stram styring af deres Facebook-side, så det var begrænset, hvor meget vi måtte benytte den. Men vi fik postet en del opslag omkring vores instagram-side og fik installeret et feed på hovedsiden, der linker direkte til et Instagram-album, og derfra kan man komme direkte videre til Instagramsiden. SPOT har over 14.000 følgere på FB, så allerede der er vi nået godt ud til målgruppen. For at lave SEO havde SPOT installeret et plugin på wordpress, der automatisk sørger for den mest optimale udnyttelse af søgemaskiner.

Inden festivalen lagde vi systematisk ud med at finde ud af, hvilke af ALLE kunstnerne fra festivalens lineup, der var på Instagram. Dem kontaktede vi direkte via Instagram Direct og opfordrede dem til at spotte for SPOT.

Det gjorde blandet andet: Mads Langer ( 49.000 følgere), Stine Bramsen (14.000 følgere), Kidd ( 25.000 følgere) og Christopher (200.000 følgere) og mange flere.  De fleste med mentions, andre med ”spot14” eller ”spotfestival” som hashtag. Desværre er der ikke de store værktøjer til at finde en ”potential reach” på Instagram, men til gengæld ved vi, at Instagram ikke opererer med algoritmer i så høj grad, som Facebook gør. Så når du deler noget på instagram, så er det i princippet alle dine følgere, som du når ud til. Dette var også en af årsagerne til, at vi valgte Instagram som platform.

Langt de fleste opslag, som vi lavede på Instagram, delte vi også på SPOTs Twitter profil ( 3.791 følgere). Så dette har forhåbentlig også skabt trafik inde på vores instagramside.

Derudover opfordrede vi også alle vores journalister til at dele indhold og sprede ordet omkring vores side på Instagram og hashtagget ”spot14”.

For at gøre opmærksom på vores profil gik vi også systematisk ind og ”likede” alle opslag under hashtaggene ”spotfestival” og ”spot13”. Og vi likede løbende opslag, der blev lagt op under hashtagget ”Aarhus”. For netop at ramme de tidligere spotfestivaldeltagere og byens borgere. Vi havde en diskussion, om det var at spamme folk, men når vi blot tilkendegiver, at vi synes godt om deres billeder, så er det jo helt op til dem selv, om de vil besøge vores side og like vores billeder eller følge os. Vi blev også enige om, at instagram er en ”se mig”-platform, hvor hashtags er med til at reklamere for brugernes billeder. Med andre ord, så er brugerne klar over og selv skyld i, at de vil blive set, hvis hashtags er tilføjet.

Heldigvis blev interessen gengældt, og vi fik mange ”gode” følgere. I stedet for, at det var helt tilfældige danskere, så gik vi efter aarhusianere og folk med tilknytning til SPOT og musik-miljøet. På vores profil følger vi musikere, branchefolk, pladeselskaber, musikjournalister og radioværter, og mange af dem følger også os.

 

SPOT Live og redaktionen:

10 journaliststuderende til at lave reportager, interviews og styre live-sitet.

Det var en stor fordel for os, at vi sammen med snapchat-drengene havde lavet et stort forarbejde med at inddele vores medstuderende i grupper, lave konkrete opgaveplaner for dem og havde kontaktet diverse managers og promotors for at aftale backstage interviews med de artister, som vi fandt interessant. Det gav os overskud til at fokusere mere på Instagram-profilen, når der hele tiden sad to og overvågede de sociale medier og styrede live-sitet.

Størstedelen af de kunstnere vi havde udvalgt til interviews og koncertreportager, var nøje udvalgt ud fra popularitet og dermed også antallet af følgere på deres respektive instagram-profiler. Med det stramme musikprogram var det vigtigt for os, at vi ville få mest muligt ud af vores dækning.

Trods opfordringer om at levere meget video- og billedmateriale, så kom der ikke så meget, som vi havde håbet, der kunne bruges på Instagram-siden, så der var en ret død periode fredag eftermiddag på Instagram-profilen. Her kunne vi med fordel have haft en ”bank” med mulige opslag klar, så der hele tiden skete noget. Den erfaring tog vi dog med til lørdagen, hvor vi havde en konkurrence og en video i ”banken”, vi kunne lægge op på siden, før der for alvor kom indhold ind fra de andre studerende.

Overvågning og monitorering:

Overvågning af de sociale medier er alfa omega, når der er tale om en livedækning af et event, og når vores egne platforme også er sociale. Som værktøj til os selv og til live-redaktionen oprettede vi et Hootsuit dashboard, hvor vi overvågede vores hashtags, mentions, geosøgning og vores egne profiler på både Instagram og Twitter. Det gav et virkelig godt overblik over indholdet på de sociale medier, og vi kunne også bruge mere at det, der blev lagt op til indhold til vores Scribblelive-feed, som kørte på vores live-site. Netop at inddrage brugernes inputs gav også et godt flow til live-sitet i de perioder, hvor vores egne journalister ikke lige havde noget indhold klar.

Design af live-sitet

Spotfestival.dk/live er responsiv, så den er overskuelig på mobilen og på tablets. Dette var vigtigt for os, da mange i vores målgruppe må formodes at være på selve festivalen og kun have mobilen ved hånden. Set i bakspejlet, så fyldte Scribblelive elementet måske lidt for meget i forhold til resten af start siden, så man skulle scrolle ret meget for at komme ned til artiklerne og instagram-billederne.

Dog kunne vi se, at der typisk var omkring 30 inde og følge scribblelive-siden og da den peakede var vi nogle gange oppe på lidt over 50 besøgende. Hvilket var overraskende meget i forhold til, hvad vi havde regnet med.

Vi har naturligvis haft Steve Krugs’ første lov i baghovedet – jo enklere sitet er, jo mindre skal læseren tænke. Derfor er siden udstyret med en centreret nyhedsstrøm, hvor hver enkel platform bliver præsenteret med tilhørende thumbnails og billedtekst.

Vi har valgt at opstille platformene i en hensigtsmæssig rækkefølge (Don’t make me think, s.107), således at læseren støder på det mest relevante først i forbindelse med live-dækningen. Rent visuelt vil vi gerne have nogle store, flotte billeder som blikfang, når en person klikker ind på siden første gang. Dog skal der også være muligt for læseren at danne sig et overblik over indholdet. For at undgå de såkaldte ‘instructions’, jfr ”Don’t Make Me Think”, har vi forsøgt at skære så meget overflødig forklaring fra indholdet som muligt.

I stedet er siden udstyret med korte beskrivelser og velkendte logoer. Vigtigheden med en kort og fængende tagline jfr. ”Don’t make me think”, har også været i vores overvejelser, for at få en krog i læseren. Derfor beskriver vi siden ”Seneste nyt fra SPOT – mens det sker”. Vi holder os under de otte ord, og siden fanger læseren med den præcise beskrivelse.

8 journaliststuderende til at lave video til Instagram-siden

Ud over de medstuderende fra vores eget semester, så fik vi også rådighed over 8 andre studerende fra Journalisthøjskolens 3. semester og medievidenskab på Aarhus Universitet. Dem inddelte vi i 4 teams, som hver skulle producere 3 stemningsreportager om dagen til Instagram profilen på video. Det kom der nogle virkelig gode videobidder ud af, fordi vi forinden havde forklaret dem, hvordan det hele skulle se ud og redigeres. Og når vi sad i redaktionsgruppen og alle andre fra holdet primært leverede indhold til live-sitet, så var det rart, at der kom indhold specifikt til instagram-profilen.

#spot14:

Det var nærliggende, at brug ”spot14” som det officielle hashtag i år, da SPOT Festival sidste år brugte ”spot13”. Der er sandsynligvis mange, der kender til sidste års hashtag og derfor valgte vi at køre videre med dette. Og så ville vi også kunne se, hvor mange der brugte hashtagget i år, da det jo kun er for dette års festival. I skrivende stund er ”spot14”-hashtagget blevet brugt 2458 gange. Det vil altså sige, at der er over 2000 gange er blevet lavet opslag eller kommentarer, der har været relevante i forhold til dette års festival på Instagram.

2.082 gange er ”spotfestival” blevet brugt som hashtag. Størstedelen er blevet brugt i år, men dette hashtag er også blevet brugt de forrige år.

Til sammenligning blev hashtagget ”smuk13”, som var SmukFest’s officielle hashtag sidste år, blevet brugt 7.467 gange. Men da denne festival er over 10 gange så stor som SPOT og er langt mere kommerciel, så er vi godt tilfredse med brugen af ”spot14”, da det uden tvivl har skabt en stor omtale af festivalen på Instagram og har genereret trafik til vores side.

Interaktion:

En af de største udfordringer med Instagram-profilen var at få skabt interaktion med vores følgere. I de fleste opslag forsøgte vi at slutte med et spørgsmål, så som ”hvad synes du om koncerten?”. Men der var overraskende lidt respons tilbage.

Derfor forsøgte vi os med at lancere  hashtagget ”spotmad”. Her skulle vores følgere uploade billeder af den mad, som var deres bedste kur mod tømmermænd. Det fik vi kun sølle to brugere til at reagere på. Langt bedre gik det dog, hvis der var en gulerod for enden!

Det fandt vi ud af, da vi lavede konkurrencen om to lørdags-billetter, hvor brugerne skulle poste et billede af deres fredagshumør. Her var der hele 57 brugere, som lagde et billede op til konkurrencen og brugte hashtagget ”spotkonkurrence”.  Samme gjorde sig gældende, da vi lavede en konkurrence, hvor man kunne vinde 5 ølbilletter, hvis man kunne gætte hvilken sang, der blev nynnet i en af vores videoer. Der fik vi 10 kommentarer, men måtte desværre erkende, at sangen var for let, så den blev hurtigt gættet. En anden fejl var, at vi skrev det ville være den hurtigste med det rigtige svar, der ville vinde. I stedet skulle vi have skrevet, at vi ville trække lod blandt alle de rigtige besvarelser, så flere ville deltage, selvom det rigtige svar allerede var blevet givet.  Set i bakspejlet ville det sandsynligvis også have været en fordel for os, hvis vi havde skiltet mere med, at der var tale om en konkurrence.

Vi forsøgte også at ”hjælpe” Kidd med at finde en god efterfest, hvor vores følgere skulle komme med inputs. Der kom 9 kommentarer, men grundet det sene tidspunkt fik dette opslag desværre heller ikke genereret den helt store interaktion.

Instagram er et hurtigt medie og det er et scrolle-medie og står man lige på en festival, så er det måske ikke lige en kommentar man er allermest fristet til at lave. Vores fornemmelse er, at et ”like” er den letteste og mest brugte form for interaktion mellem medie og bruger. Heldigvis var der dog rigtig mange, der likede vores opslag.

Før vi overtog profilen den 8. april, så havde deres opslag et gennemsnitligt antal likes på 11,6. Vi fik i gennemsnit 52,5 likes pr. opslag.

 

Analyse af opslag ud fra STEPPS-modellen:

På Facebook:

 Det instagram-opslag der har fået flest likes og delinger på Facebook var uden tvivl vores timelaps af opsætningen af Magic Sky teltet på SPOT Royal. Det fik 150 likes og blev delt 17 gange på Facebook. Det fik 79 likes på Instagram. På Facebook linkede vi til videoen på instagram og opslaget lød:

Har I set SPOT Royal-scenen foran Musikhuset Aarhus? Vi glæder os til at præsentere masser af gratis musik til jer på den fredag og lørdag (kræver IKKE festivalarmbånd): http://spotfestival.dk/program-spot-royal/

Emotions: ”Vi glæder os”. Følelser som f. eks begejstring tænder læserne og driver dem til at dele mere.

Public: ”Har I set SPOT Royal-scenen foran Musikhuset Aarhus?” Jo mere offentlig du kan gøre dit opslag – jo bedre. Folk vil gerne kopiere andre. Hvis der nu var nogle, der havde kommenteret, at de havde lagt mærke til det store telt, så havde det måske fanget endnu fleres opmærksomhed, at der var et kæmpe telt i byen, som de IKKE havde set, og derfor ville de jo være nødt til at læse opslaget for at finde ud af, hvad de har misset. Der var lidt bedre held med at få kommentarer på Instagram på videoen.

Pratical Value: ”..Masser af gratis musik til jer på den fredag og lørdag ( kræver IKKE festivalarmbånd)”. Her er der altså masser af nyttig viden, som folk gerne vil dele med deres venner. Det er fredag og lørdag og det er gratis! Det vil folk gerne dele med deres bekendte og giver dermed det gode råd videre.

På Instagram:

Det opslag der havde størst succes på Instagram, når vi kigger på antal likes, det var billedet med publikum til GoGo Berlins koncert. Hele 149 personer havde liket det, men hvad var det, det billede kunne, der illustrerer et publikum og en billedtekst, der lød sådan her:

Er det dig, vi kan se på billedet? @gogoberlin sendte god energi, rock og svedige toner ud over publikum her til aften! #spot14

Social Currency: Folk vil gerne associeres med en god oplevelse. Jeg var der! Derfor vil man gerne like dette opslag og vise, at man var der og vise, at musik og kulturbegivenheder interesserer en.

Emotions: ”..@gogoberlin sendte god energi, rock og svedige toner ud..”. Sætningen emmer af følelse og forhåbentlig kan de folk, der var til koncerten genkende beskrivelsen.

Public: Jo mere offentlig du kan gøre dit opslag – jo bedre.  Et billede med flere hundrede festivalgæster må være et ret godt forsøg på at ramme så bredt som muligt.  Folk vil gerne se sig selv.

STEPPS analyse af vores Instagram-profil generelt:

Social Currency: Folk ville heldigvis gerne vise, at de var til SPOT Festival. Det viste de med de over 2400 gange, som hashtagget #spot14 blev brugt. Når de følger SPOT på instagram og uploader billeder fra eventet, så viser de, at de er kulturinteresserede og går op i musik.

 Triggers: Vi opfordrede jo alle artisterne til at spotte for SPOT på deres egen instagram-profiler, og det gjorde rigtig mange. Så når man måske tænker på Christopher og så hans profil, jamen så stod der også SPOT på hans Instagram. Det er også en trigger, når vi viser en lille bid af en video og skriver, at man kan se hele videoen inde på vores live-site.

Emotion: Alle stemningsvideoerne og koncertreportagerne, der beskriver stemningen og følelsen af koncerterne.

 Public: Vores profil er offentlig. Hver gang en kunstner har nævnt os eller brugt hashtagget er siden blevet mere offentlig. Vi har spottet meget for SPOT Royal, som er for alle også dem uden festivalarmbånd, dette er også en måde at gøre et ellers lukket arrangement mere offentligt. Vi har spottet for vores liveside spotfestival.dk/live og har omvendt spottet for vores instagram-side på Facebook, Twitter, nyhedsbreve og på livesitet. Hver gang hashtagget er blevet brugt, har flere tusind fået øjnene op for, at der er noget, som hedder spotfestival og at deres venner måske var til det.

 Practical Value: Netop fordi vi har været i en dobbeltrolle og også har skulle promovere SPOT Festival, så har der virkelig været mange praktiske informationer i vores Instagram-opslag, og vi forsøgte flere gange under festivalen at være et skridt foran og fortælle vores følgere, hvem der spiller næste gang og hvor. Så der er virkelig meget practical value at hente, hvis man følger SPOT Festival på Instagram.

Stories: I flere af vores opslag har vi forsøgt at fortælle en lille historie eller skrive en minireportage eller give et ekstra funfact, så det ikke blot er en billedtekst. Dette husker folk bedre, og dermed er der også større chance for, at de deler/ liker/ følger.

 

Yes! 50 scientifically proven ways to be persuasive” og skrivestilen

Der er tre råd fra ”Yes!”-bogen, som vi har benyttet os meget af i vores arbejde med de sociale medier og det er:

Social Proof – Folk lader sig inspirere af andre, som de kan forholde sig til. Folk, der minder om dem selv, eller som har viden inden for et emne, som f. eks. Når vi laver en artikel med musikredaktør, Simon Sandfeld eller Carsten Holm, som fortæller hvilke koncerter på SPOT, som du bare SKAL se! Eller voxpoppen vi lavede på Instagram, hvor vi spurgte parkgæster i Aarhus, hvem de godt gad at se på årets SPOT Festival. Alt dette er med til at hjælpe dem, der er i tvivl om, hvad de skal opleve til festivalen.

Personalize request – Når man skal bede om hjælp, så giver det oftere pote, hvis en henvendelse er personlig. Derfor skrev vi direkte til artisterne på deres egne Instagram-profiler, som de ofte selv styrer, at vi glædede os til at se dem på årets SPOT Festival og om de ikke ville hjælpe os med at få flere følgere til Instagram-profilen.

Kiss – Keep it simple stupid. Det er en mantra, der er gået igen på alle opslag på Facebook, Twitter, Live-sitet og Instagramprofilen. Vi har virkelig holdt teksterne korte, især på de sociale medier. For at alle kan være med, og for at vi ikke mister for mange på vejen. Små korte nyhedsupdates, så man hele tiden var opdateret om, hvad der skete på SPOT.

 

Rollen, skrivestilen og vinkler:

Det blev til i alt 51 artikler på live-sitet fra vores team og få fra SPOT selv, der alle var bygget op omkring 3-3-3 modellen for at gøre dem overskuelige og letlæselige. Dertil kommer der et utal af inputs fra de sociale medier, som blev postet i vores Scribblelive-feed med meget få mellemrum for at skabe et godt live-flow. 39 billeder og videoklip blev lagt på Instagram. Alle med en meget kort og informerende tekst.

Det har været en lidt dobbeltrolle, som vi har haft under SPOT Festival. På den ene side har vi forsøgt at forholde os objektivt og dække festivalens gode og dårlige side og på den anden side har vi også skulle promovere SPOT Festival og skabe et større fokus på eventet. Derfor valgte vi en profil på Instagram, hvor vi påtog os en mere informerende rolle med ting, der skete lige nu og her.

Vi har bevidst skrevet meget korte tekster til billederne for ikke at miste følgernes koncentration. Før festivalen eksperimenterede vi med at lave afsnit i vores tekst, men det var for svært at styre, da man ikke direkte kan lave afsnit i skrivefeltet på Instagram, og teksten fylder også for meget på skærmen. Vi har på Instagram kørt meget positive og neutrale vinkler. Koncertreportager, backstage interview med kunstnerne om SPOT Festivalen og stemningsreportager fra forskellige steder på festivalen.

På live-sitet har vi og de andre journalister været mere objektive, men stadig uden at inddrage egne meninger og holdninger. Men vi har da klart været mere subjektive, nu hvor vi repræsenterede SPOT, frem for hvis vi havde en uafhængig samarbejdspartner, som man normalt har i journalistisk formidling. Den neutrale og positive vinkel er inspireret af diskursen fra sidste års dækning af SPOT Festivalen. Dette bliver uddybet i vores diskursanalyse.

Det er tre råd fra Roy Peter Clark’s ”How to write short”, som vi virkelig har benyttet os af.

Cut it short, Sell og Marry words with pictures.  Det var fra start et bevist valg om, at vi ikke ville skrive lange billedtekster på Instagram. Det er et hurtigt medie, og vi følger selv flere medier på Instagram, som skriver lange billedtekster og synes, at man går død i det. Det er måske heller ikke alle, der har tid til at læse en mindre artikel på Instagram, hvis de står midt på en festival med en fadøl i den anden hånd.

Da vi repræsenterede SPOT og vores mål var at optimere deres Instagram-profil så meget som muligt, så var det helt naturligt, at der skulle ”sælges”. Der blev promoveret, reklameret og teaset i rigtig mange af teksterne på Instagram. Hele tiden har det også været vigtigt for os kun at skrive det nødvendige i forhold til billedet. Det er som sådan ikke en billedtekst, man lægger op på Instagram, det er mere en miniartikel, hvis rubrik og brødtekst er skåret helt skarpt. Så inden teksten blev lagt op, så tjekkede vi, at det var kort og præcist, og at det supplerede billedet på bedste vis.

En anden overvejelse var, hvor meget vi skulle poste i løbet af en dag. Der er ikke meget erfaring at hente på det område. Vi ville nødig spamme og smide for meget indhold op. Så det blev til 10 posts pr. dag fredag og lørdag. Og det var et bevidst valg af kvalitet frem for kvantitet. Man kunne måske godt have eksperimenteret mere med, hvor meget man kan smide ud, før folk bliver mætte, men med kun to dage og mange ”svage” billeder, turde vi ikke lægge for meget op. Man kunne selvfølgelig godt have taget chancen og analyseret på, hvornår folk står af i forhold til hvor meget man lægger op og hvad man lægger op, men vi ønskede simpelthen ikke at bryde kvalitetsniveauet på profilen.

Profilens fremtid:

Profilen er blevet et rigtig godt værktøj for SPOT til at komme ud til mange relevante mennesker. Steffan Lykke Møller fra SPOT har selv fortalt os, at vi har fået skabt en god og solid platform, som de vil bygge videre på. En platform, som også er nemmere for dem at overtage frem for eksempelvis snapchat. Da SPOT Festival er én gang årligt, så vil profilen nu komme til at ligge stille i et stykke tid, indtil der er nogle, der igen starter op ved næste års festival. SPOT bliver sat ordentligt ind i, hvordan vi har styret profilen, og hvordan de kan optimere den yderligere næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *