Argumentanalyse

Vores argumentanalyse udspringer af Toulmins model. Her har vi valgt at analysere på to af vores påstande i forbindelse med opstartsfasen på projektet.

Påstand: Instagram har et potentiale, der ikke før er blevet udnyttet i forbindelse med SPOT.

Belæg: Ifølge arrangørerne hos SPOT, har Twitter og Facebook været prioriteret højere end instagram.

Hjemmel: Når Instagram-profilen har været negligeret, kan der næsten kun ske en fremgang.

Gendrivelse: Måske er Instagram blevet overset med vilje, fordi erfaringer har vist, at det er den svageste platform.

Belæg 2: SPOTs Instagram har ved SPOT14s opstart ‘kun’ 490 følgere, hvorimod Facebook-siden har over 14.000 tilkendegivelser. Twitter har over 3.000 følgere.

Hjemmel: Interessen for SPOT er tilstede, så det bør være muligt at hente nogle af følgerne fra de andre platforme over til instagram.

Gendrivelse: Det er ikke sikkert, at instagram har en popularitet blandt brugerne, der kan bære samme antal følgere som de øvrige platforme.

Belæg 3: Instagram er næsten på højde med Twitter i forhold til antallet af danske brugere (dette viser tal fra brugerundersøgelser).

Hjemmel: Hvis interessen for SPOT og instagram er der, bør det være muligt at smelte forholdet sammen, så der kommer flere følgere.

Gendrivelse: Igen er det ikke sikkert, at Instagram-brugernes ønsker med platformen passer ind i det SPOT tilbyder.

 

Påstand: Det er nemmere at nå ud til flere brugere med Instagram end Facebook (procentvis i forhold til antallet af følgere).

Belæg: I modsætning til Facebook, så er Instagram udstyret med en algoritme, der kun sorterer posts efter hvor nye de er, så de nyeste posts er i toppen. Facebook derimod har valgt at bruge en algoritme der hedder ”Last Actor”. Det går i al sin enkelhed ud på, at brugerens 50 seneste handlinger på facebook dikterer, hvilke posts der bliver vist.

Hjemmel: Når Facebook vælger, at sortere i de posts der bliver vist, betyder det også, at noget bliver frasorteret, og dermed kommer dette ikke ud til alle brugere.

Gendrivelse: Det er sandsynligt, at Facebook frasorterer alt det ligegyldige, og dermed står tilbage med det brugeren gerne vil se.

Belæg 2: Instagram er mere ‘rent’ og strømlinet, hvor det udelukkende er de kvadratiske billeder der bliver vist.

Hjemmel: Med et bedre overblik og en profil uden ligegyldige posts fra Facebook-venner, burde hver enkel post være mere synlig.

Gendrivelse: Man kan sige at der er en risiko for at brugeren stirrer sig blind på posts på Instagram, fordi de kan ende op med at ligne hinanden.

Belæg 3: Flere brugerundersøgelser viser, at facebook er på retræte, og flere hopper over til de andre platforme.

Hjemmel: Hvis interessen for Facebook er dalende, så er kan det godt skabe en kædereaktion, fordi interaktionen mellem brugerne er så vigtig.

Gendrivelse: Facebook er stadig kæmpestor, så det er ikke sikkert, at nogle små ændringer kommer til at have en større betydning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *